HANS ERIK RASMUSSEN
FOREDRAGSHOLDER - FORFATTER - FILMMAGER - EVENTYRER- PSYKOTERAPEUT
FOREDRAGSHOLDER
Med næsten 1.000 afholdte foredrag på CV’et, er jeg en rutineret fortæller. Jeg leverer vedkommende, spændende og tankevækkende foredrag for enhver målgruppe, lige fra skolebørn til pensionister.
I mine foredrag blander jeg billeder, lyd, andre stemmer, video og levende ord.

FORFATTER
Jeg skriver både fagbøger og rejsebøger om mine egne rejser.
Min debutbog var … Ikke blot en drøm, som jeg udgav i 1992. Den seneste er Rejsen Hjem – 40 års eventyr i Sydamerika udgav jeg i 2023.
Guidebøgerne beskriver rejsemål og vandreture i Sydamerika.
Se mine bøger på mit forlag Møllen Multimedie:


FILMMAGER
Jeg har en – kort – række film indenfor forskellige genrer.
I min nyeste film Pumaens Genkomst, der kommer december 2024, fortæller jeg om healingsophold med ayahuasca, som jeg i 2023 deltog i i Amazonas. En anden vej til Machu Picchu handler om min og min ven Jørgens Villadsens vandre- og ridetur gennem Vilcabambabjergene til inkabyen Machu Picchu. I Langsom er Hurtigt interviewer psykoterapeut Lise Jørgensen og jeg grundlæggerne af Organisk Psykoterapi. Herudover har jeg lavet en række kortfilm om fortrinsvis oplevelser i Sydamerika.
EVENTYRER
Sydamerika er målet for næsten alle mine eventyr. Rejseformerne er mange. Fra rejser på hesteryg gennem Andesbjergene og sejlads i Amazonas til længerevarende ophold hos mennesker, som jeg bliver venner med.
For mig er det fordybede møde med mennesker det centrale i et eventyr. Derfor kommer jeg ofte tilbage til de samme steder og mennesker mange gange, så jeg lærer dem at kende over tid.
Jeg er medlem af Eventyrernes Klub. Besøg klubbens hjemmeside her:

REJSEARRANGØR
Jeg ejer og driver rejsebureauet Rasmussen Travel, der er registreret i Rejsegarantifonden. Vi laver skræddersyede rejser i Sydamerika med speciel fokus på vandreture og større opgaver. Blandt andet stod vi i 2019 for al logistik på TV2’s serie Jagten på den skjulte by.
Hvis I har planer om en rejse i Sydamerika, så kontakt mig.
Besøg Rasmussen Travels hjemmeside:


PSYKOTERAPEUT
Jeg er eksamineret psykoterapeut inden for en krops- og gestaltterapeutisk retning skabet af de tre cand. psych.’er Inge og Kresten Ravnkjær og Tove Bjerg Hansen.
Jeg har både klienter i min praksis på Midtsjælland og i lange udviklingsforløb på rejser.
Bevidst arbejde med ens issues på rejser og ture med udfordringer skræller lag af personligheden. Indre styrker og svagheder kommer frem – og kan bruges og bearbejdes.
Se siderne om psykoterapi og mentorforløb
Målgruppe
- Alle der interesserer sig for indvandring, integration og det historiske perspektiv
- Lænestols-eventyrere og aktive globetrottere
- Lyttere, seere og læsere i jylland og på øerne
- Elever i alle aldre
Arrangørene siger
“Vi havde med en vis nervøsitet set frem til arrangementet, fordi det skulle vises for 230 elever fra 8-9. klasse. Men multimedieshowet med Hans Erik Rasmussen var både intelligent, elegant og vittigt, og han forstod at fange små tilråb undervejs til sin fordel, så eleverne sad musestille og lod sig rive med. Vi kan absolut anbefale dette ‘show’.”
Bjarne Ackey, Peder Lykke Skolen, Amager
Pressen siger
“Det som optager Hans Erik Rasmussen er alle dem han møder på sin vej – og det vidunderligt frie og ubundne liv under rejsen”
Leif Blædel, anmelder, Weekendavisen
“Mellem de stemningsbilleder af drømmeagtig smukhed, som Hans Erik Rasmussen tager én med igennem, niver man sig i armen og fornemmer, at rejsen ikke blot var en drøm..
Og sammen med eventyrstykkerne og fotografierne glider passende portioner af konkret viden.”
Trine Jørgensen, journalist, Fyns Amts Avis