DANNELSESREJSEN
LANGT UD OG DYBT IND
Constantin Hansens maleri “Et selskab af danske kunstnere i Rom”, 1834.
I Dannelsesrejsen viser jeg, hvordan ungdommens dannelsesrejse kan få afgørende betydning for ens professionelle, voksne liv.
Mange unge tager på rejse med rygsæk efter ungdomsuddannelsen. 99 % af de rygsækrejsende følger de samme rejseruter og besøger de samme attraktioner. Jeg påpeger vigtigheden af at bryde ud af den lukkede verden af bureauers guidede udflugter, hoteller og turistbusser. Det som udvikler den rejsende, er at møde de lokale i deres hjem, have perioder med arbejde og møde udfordringer under realiseringen af drømme og personlige projekter.
Historierne er fra mine egne dannelsesrejser, møder med unge rejsende og fra klassiske dannelsesrejser.
Mine dannelsesrejser skabte mit liv
Som ung var jeg elitegymnast, og kom som 18-årig i 1981 til Argentina på et turnerende opvisningshold. Flere gange på turen boede vi privat, og her grundlagde jeg bekendtskaber og venskaber, som stadig holder. Et par år senere kom jeg tilbage og arbejdede en periode på en gård ejet af en dansk-argentinsk ven og som gymnastiklærer på et center ejet af en anden dansk-argentiner. I mine ferier rejste jeg i de omkringliggende lande.
På gymnastikturneen fik jeg og en holdkammerat en idé om at gennemføre en lang rejse til hest. Vi ønskede at kunne rejse, hvor der ingen veje er. 1986 købte vi to heste i Bolivia og red gennem tre måneder gennem Andesbjergene. Senere købte vi en udhulet træstamme og sejlede ned ad en flod i Amazonas.
Disse rejser og kontakter danner i dag grundlag for mit professionelle liv som rejsearrangør, forfatter og foredragsholder.
Med sit eget eventyrlig liv som eksempel inspirerede Hans Erik Rasmussen i sit multimedieforedrag de unge til at forlade det hjemlige for gennem udfordringer i fremmede miljøer at få kontakt til deres egne ressourcer.
Det blev en utrolig livagtig fortælling, der blev understøttet af fantastiske historier og oplevelser. Også Darwin og H.C. Andersen fik plads i hans dannelsesunivers.
Nordjyske efter foredrag på Års Handelsgymnasium
Darwin og H.C. Andersen
I Guldalderen rejste kunstnerne til Rom for at studere kunst, arkitektur og folkeliv, og derved blive inspireret til selv at skabe stor og personlig kunst. H.C. Andersen skrev efter sin første Italien-rejse i 1833-34 tre store romaner og sine første eventyr.
Charles Darwin gik direkte fra gymnasiet til universitetet. Først afbrød han sit medicinstudie og dernæst et teologistudie. Derefter kom han på rejse Jorden rundt, hvor hans iagttagelsesevne og frit tænkende sind resulterede i evolutionsteorien.
Jeg fortæller også om:
Vigtigheden af at rejse væk fra ens fødested · Folkeeventyr · Rejsen som et styrtende bad for ånden · Værdien af det som ikke er planlagt
Den indre opdagelsesrejse
Vi kommer i kontakt med sider af sin personlighed, der ikke er i fokus i det hjemlige, når vi får nye udfordringer i fremmede miljøer og har nært samvær med mennesker med andre kulturelle værdier og normer.
”Vi vil rejse ud til menneskesindets inderste afkroge”, sagde ”Che” Guevares rejsekammerat, da de drog ud på deres motorcykelrejse gennem Sydamerika.
Jeg er overbevist om, at når den unge efter et eller flere år på dannelsesrejse i langt højere grad kender sig selv og sine ressourcer, og dermed kan vælge og gennemføre det studie, der bedst muligt matcher vedkommendes personlighed.