Ét sted i Peru finder vi stadig en af de hængebroer af græs, som i inkatiden hang over mange floder. Denne imponerende bro spænder 33 meter over kløften og hænger 15 meter over Apurimacfloden. Broen er på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv. På det indfødte sprog quecha hedder broen Q’eswachaka, der betyder “flettet bro”.

Broen bliver genopbygget hvert år i juni. For beboerne i de fire deltagende landsbyer er brobygningen en hellig manifestation af deres bånd til naturen, traditionen og historien, og til den årlige genopførelse i juni knytter sig mange ceremonier. Byggeriet og festen er et møde mellem den kosmiske og den sociale verden, hvor man tilkalder gudernes beskyttelse og bygger bro mellem landsbyerne. Ved siden af broen udfører shamaner dagen igennem ceremonier, hvor de brænder offergaver af til de guder, som beskytter broen.

Jeg har besøgt broen flere gange, og deltog i 2018 i byggeriet af den nye bro.

I starten af 1600-tallet tegnede inkakronikøren Felipe Guamán Poma de Ayala en bro af græs i sit værk, der i sin original befinder sig i Håndskriftsamlingen på Det Kongelige Bibliotek i København.